Svampe og morkler

Indendørs dyrkede kegle-morkler fremvist i en kurv.

Svampes økologiske rolle og værdi som næringskilde for mennesket

Dette afsnit er primært baseret på viden fra ”Svamperiget” og ”Nordeuropas svampe” (se litteraturlisten).

Svampes økologiske rolle
Svampene tilhører deres eget rige med op imod 100.000 beskrevne arter på verdensplan. Deres økologiske betydning er enorm, idet de her på jorden står for en meget stor del af nedbrydningen af døde planter. På denne vis dannes en kolossal mængde svampe-biomasse, som ofte kan udnyttes af mennesker til spisning. I modsætning til kødproducerende dyr foretager svampene imidlertid denne omdannelse på en bæredygtig måde, idet processen sker uden en samtidig stor udledning af drivhusgasser.

Svampes værdi som næringskilde for mennesket
Hvad angår svampenes næringsværdi er det positivt, at de har et lavt indhold af fedt og kulhydrat, og dermed et relativt højt indhold af proteiner, samt indeholder mange vitaminer og mineraler. Det er endvidere meget interessant, at svampeprotein indeholder visse aminosyrer, som ellers er vanskelige at skaffe, hvis man ikke eller kun i begrænset omfang spiser kød. Ovennævnte har bl.a. medført, at en amerikansk undersøgelse af forskellige fødevarers næringsværdi placerer Hvid Have-Champignon lige under animalske produkter, men over diverse grønsager.

Når man indtager spiselige svampe, skal man imidlertid være opmærksom på, at deres cellevægge indeholder stoffet kitin, som stort set ikke kan nedbrydes i det menneskelige tarmsystem, hvorfor man ikke bør spise for store mængder. Endvidere er det vigtigt at vide, at visse vilde svampe kan indeholde høje koncentrationer af tungmetaller.

Konklusion
Alt i alt kan det således slås fast, at de spiselige svampe er ideelle organismer til at danne eftertragtede næringsstoffer og vitaminer ved nedbrydning af diverse uspiselige planterester. Derudover er det et faktum, at svampe kan anvendes som et værdifuldt tilskud til en kødfattig kost.

Generelt om kegle-morkler

Nærbillede af en indendørs dyrket kegle-morkel.

Som nævnt i pkt. 4 er Kegle-Morkel (Morchella conica/elata-komplekset) en artsrig gruppe af nærtstående arter, som vi har valgt at betegne Kegle-Morkel (Morchella sp.). Systematisk set hører disse arter til morkelfamilien (Morchellaceae) under bægersvampordenen (Pezizales), som igen placeres under skivesvampe (Discomycetes), tilhørende den helt overordnede gruppe sæksvampe (Ascomycota). Ifølge ”Svamperiget” (se litteraturlisten) er sæksvampene formodentlig den største svampegruppe med ca. 45.000 beskrevne arter.

Kegle-Morkel (Morchella sp.) er over det meste af verden kendt som højt skattede spisesvampe, som både er yderst velsmagende og hører til blandt de allermest næringsrige og sunde, man kan indtage. Da det endvidere er et faktum, at omsætningen af kegle-morkler på verdensplan er relativt beskeden, kan friske morkler af absolut topkvalitet sælges til høje priser. Dette bekræftes af, at vi selv er blevet tilbudt op mod 1500 kr. pr. kg. for de indendørs dyrkede morkler. Som følge af ofte meget dårlige oplagrings- og transportforhold er kegle-morkler fundet i naturen imidlertid langt oftest af ringe kvalitet, som medfører markant lavere priser.

Årsagen til den begrænsede, årlige omsætning på verdensmarkedet er, at kegle-morkler er relativt sjældne i naturen og kun i et vist omfang dyrkes kommercielt udendørs primært i Kina. Pga. manglende statistikker om emnet er det dog meget svært at vurdere, hvor stor omsætningen faktisk er. Vigtigt i denne sammenhæng er det imidlertid, at efterspørgslen på kegle-morkler på verdensplan, ifølge “A comprehensive review on Morchella importuna: Cultivation aspects, phytochemistry and other significant applications” (se litteraturlisten) samt andre kilder, i disse år er stigende. Særligt ønsket om at kunne købe indendørs dyrkede, friske kegle-morkler året rundt er stort.