Sideløbende med at vi i 1977 startede vores biologistudium på Københavns Universitet, blev vi for alvor interesserede i de spiselige svampes biologi og mulige dyrkning. På baggrund af diverse litteraturstudier gennemførte vi herefter mange forsøg med dyrkning af især champignoner og østershatte under private forhold. I foråret 1978 blev vores livslange interesse for dyrkning af de langt mere komplicerede og værdifulde morkler pludselig vakt, idet vi bl.a. erfarede nedenstående.

Kegle-Morkel (Morchella sp.) er, ligesom Spiselig Morkel (Morchella esculenta), højt skattede spisesvampe. Førstnævnte er dog langt den vigtigste internationale handelsvare. Trods mere end 100 års forskning på verdensplan findes der ingen kontrolleret metode til kommerciel dyrkning af morkler indendørs, året rundt. Den globale, årlige omsætning af kegle-morkler er således udelukkende baseret på vilde morkler indsamlet i naturen om foråret.

Denne meget udfordrende information medførte yderligere litteraturstudier og gennemførelsen af en lang række private forsøg i perioden 1982-1986 på baggrund af rendyrket mycelium, som vi havde isoleret fra morkler fundet i den danske natur.

Så fik vi pludselig endnu et pust udefra, nemlig i 1986: En amerikansk forskergruppe havde netop fået patent på en kontrolleret metode til dyrkning af morkler under indendørs forhold, året rundt (se ”Cultivation of Morchella” i litteraturlisten). Derfor blev vi i efteråret 1986 meget ivrige efter i første omgang at forsøge at eftergøre det amerikanske patent og dernæst om muligt at forbedre metoden signifikant. Et stort spørgsmål pressede sig imidlertid på: Hvor ville en så avanceret forskning, med bl.a. klimastyrede dyrkningskamre, kunne gennemføres i Danmark – og hvordan skulle projektet i givet fald kunne finansieres?

2. Mange års forskning med dyrkning af morkler på KVL og KU

Samarbejdet med KVL og KU
I samarbejde med lektor Kaj Bech, som var leder af det daværende Champignon-Laboratorium under Institut for Jordbrugsvidenskab på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), lykkedes det at skaffe midler fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd til et morkel-projekt, som blev indledt den 1. januar 1987 på KVL. I stort set hele den efterfølgende periode frem til i dag har vi fortsat det meget omfattende forskningsarbejde på KVL og senere Københavns Universitet (KU). Således fusionerede KVL med KU den 1. januar 2007 og skiftede navn til LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet. Den 1. januar 2012 blev forholdene igen ændret, idet vores fine samarbejde med KU blev lagt ind under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE).

Vi har gennem alle årene været meget tilfredse med det samarbejde vi har haft med KVL og KU, som har været baseret på forskellige former for samarbejdsaftaler. En meget central del af dette samarbejde har bestået i, at vi har lejet diverse faciliteter, herunder avanceret laboratorieudstyr og velfungerende klimakamre på maksimalt 20 kvadratmeter.

Finansiering
Som tidligere nævnt modtog vi i starten af perioden på KVL midler fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, svarende til ansættelse af én person gennem 4 år. Fra og med september 1988 og helt op til i dag har vi, på nær enkelte, korte perioder med arbejdsløshed, endvidere været finansieret af følgende private virksomheder:

A/S International Morkelproduktion
International Svampe Produktion ApS
Petersgaard A/S
Kunststof Holding ApS

I hele perioden fra september 2008 og op til i dag er vi således blevet finansieret af Kunststof Holding ApS.

Tak
Som det fremgår af ovenstående, har vi gennem de mange års forskning samarbejdet med et meget stort antal personer fra KVL og KU samt ikke mindst med de 4 firmaer, som via diverse private investorer, langt overvejende har stået for finansieringen af det samlede projekt. Alle disse personer skylder vi en meget stor tak – ikke mindst for deres vedholdenhed og tro på projektets potentiale!

3. Formidling og beskyttelse af den opbyggede viden

I starten af morkel-projektet udarbejdede vi 2 artikler om vores indledende arbejde på KVL, nemlig i 1987 og 1992 (se litteraturlisten).

I 2006 indleverede vi i samarbejde med et privat patentbureau en international patentansøgning vedrørende dyrkning af morkler. Ansøgningen beskrev bl.a. 2 af de mest centrale dyrkningsprincipper, som også i dag indgår i vores færdigudviklede metode til kontrolleret dyrkning af kegle-morkler indendørs, året rundt. Kort tid efter at ansøgningen var blevet godkendt valgte vi imidlertid, efter råd fra det danske patentdirektorat, at trække ansøgningen tilbage inden den blev offentliggjort i hele verden, da det i praksis er relativt let at omgå et givent patent af denne type. Derfor står vi i dag i den situation, at vi én gang for alle har valgt at hemmeligholde de centrale punkter i vores metode, ikke mindst fordi vi i øjeblikket overvejer de kommercielle muligheder. Dette er årsagen til, at vi desværre ikke kan komme med flere oplysninger om dyrkningsprocessen end, hvad der fremgår af denne hjemmeside.

4. Indsamling af genetiske varianter af Kegle-Morkel (Morchella sp.)

I følge ”Nordeuropas svampe” (se litteraturlisten) er Kegle-Morkel (Morchella conica/elata-komplekset) en artsrig gruppe af nærtstående arter, som både makro- og mikroskopisk er så ens, at de næsten er umulige at bestemme uden at benytte sig af DNA-analyser. Da sidstnævnte ikke har været muligt for os, og vi derfor ikke har kunnet afgøre, hvor mange arter vi faktisk har lavet dyrkningsforsøg med, har vi valgt at anvende betegnelsen Kegle-Morkel (Morchella sp.) om alle de isolerede mycelier fra naturen, vi har arbejdet med.

Siden vi startede vores forskning med morkler på KVL i 1987, har vi stort set udelukkende baseret vores mange forsøg på Kegle-Morkel (Morchella sp.) og kun i mindre grad på Spiselig Morkel (Morchella esculenta), som vi langt overvejende selv har fundet i naturen i form af frugtlegemer. Efter rendyrkning af mycelium fra et givent frugtlegeme på et specielt agarnæringsmedium har vi anvendt dette til fremstilling af sklerotier under sterile forhold, som derefter er indgået i vores 2 genbanker. Bemærk, at morkel-sklerotier består af sammenvoksede, næringsrige, vinterhårdføre og orangebrune celler, som bl.a. danner næringsbaggrund for frugtlegemedannelsen om foråret.

Selvom vi som nævnt ikke har DNA-analyseret de indsamlede frugtlegemer fra naturen, har vi alligevel tilladt os at bruge betegnelsen ”en genetisk variant af Kegle-Morkel (Morchella sp.)” om et givent frugtlegeme, men kun såfremt vi i den efterfølgende dyrkningsproces, ud fra det isolerede mycelium, har kunnet konstatere, at den pågældende variant er i besiddelse af én til flere helt specifikke egenskaber, som adskiller sig fra alt andet materiale i genbanken. Af de mange egenskaber vi vurderer, er evnen til at udvikle sklerotier, konidier og frugtlegemer under veldefinerede forhold særligt vigtige, men også frugtlegemernes middelstørrelse og udseende er af central betydning.

I hele ovennævnte periode har vi stort set hvert forår været på spændende ture efter kegle-morkler på relevante lokaliteter i primært Danmark, men også i Sverige, Østrig, Schweiz og Frankrig. Desuden har vi fremskaffet et pænt antal frugtlegemer fra primært Tyrkiet. Den samlede indsats på dette område har resulteret i, at vi til og med maj 2021 i første omgang har forsøgt at isolere mycelium fra hele 347 forskellige frugtlegemer. Da frugtlegemerne har været af meget variabel kvalitet med hensyn til friskhed og vandindhold, er det imidlertid kun lykkedes at isolere mycelium og efterfølgende producere sklerotier fra 224 af disse frugtlegemer, som herefter er indgået i de 2 genbanker. Efterfølgende har hele denne samling af sklerotier dannet udgangspunkt for diverse dyrkningsforsøg for bl.a. at kunne fastslå, hvor mange genetiske varianter af Kegle-Morkel (Morchella sp.) der faktisk er tale om og ikke mindst om, hvor frugtlegemeaktive varianterne er under kontrollerede dyrkningsforhold.

5. Opbygning af 2 genbanker med sklerotier fra diverse genetiske varianter

Allerede fra begyndelsen af vores forskning på KVL etablerede vi en genbank ved ca. 3 °C, indeholdende sklerotier fra gradvist flere genetiske varianter af Kegle-Morkel (Morchella sp.). Disse sklerotier har i de efterfølgende år fungeret som udgangspunkt for samtlige gennemførte forsøg.

Da det imidlertid med årene blev mere og mere tydeligt for os, at de forskellige varianter i større eller mindre grad med tiden mister deres evne til f.eks. at udnytte en given næringskilde eller udvikle frugtlegemer, blev vi tvunget til at udvikle en bedre opbevaringsmetode. Det var således oplagt at forsøge at udvikle en metode til opbevaring af sklerotierne under optimale forhold i flydende kvælstof ved ÷196 °C, hvilket faktisk lykkedes for os i 2016. Efterfølgende blev vores genbank ved denne ekstremt lave temperatur etableret i november 2018. Denne indeholder altid et rigeligt forråd af sklerotier fra vores 5 mest værdifulde genetiske varianter, samt endvidere typisk ca. 10 nyfundne varianter fra det seneste forår, som på forskellig vis er under afprøvning. Alle nedfrosne varianter skulle således være sikret ”evig ungdom” gennem de kommende mange år.

Noget af det anvendte udstyr til nedfrysning af primært vores 5 mest værdifulde genetiske varianter af Kegle-Morkel ved ÷196 °C.

6. Fremstilling af sklerotier og mycelieholdigt podningsmateriale

Gennem en årrække har vi arbejdet intensivt på at opbygge en så bred viden om kegle-morklens sklerotie-stadium som muligt. Således har vi afdækket, hvorledes en lang række fysiske, kemiske og biologiske parametre indvirker både kvalitativt og kvantitativt på sklerotie-dannelsen. Herved har det været muligt at udvikle en optimal metode til fremstilling af sklerotier under sterile forhold. Efterfølgende anvendes sklerotierne i forbindelse med vores 2 genbanker samt som podningsmateriale i diverse frugtlegemeforsøg.

Da vi har erfaret, at det i visse tilfælde er fordelagtigt at anvende mycelium frem for sklerotier som podningsmateriale i dyrkningsprocessen, har vi ligeledes brugt en del tid på at udvikle en optimal metode til fremstilling af et sterilt, mycelieholdigt podningsmateriale. Vi har bl.a. præcist afdækket hvilke fysiske, kemiske og biologiske parametre, der sikrer et mycelieholdigt podningsmateriale af højeste kvalitet.

Sklerotie klumper -The Danish Morel Project

Store klumper af fine sklerotier produceret under sterile forhold.

Mycelieholdigt podningsmateriale - The Danish Morel Project

Sterilt produceret, mycelieholdigt podningsmateriale. Substratet smuldres lige inden anvendelsen.

7. Alverdens forsøg på at eftergøre det amerikanske patent

Året 1988 var et helt specielt år for os. På det tidspunkt påbegyndte vi nemlig vores allerførste forsøg på at frembringe kegle-morkler under klimastyrede forhold på KVL. Planen var i første omgang at forsøge at eftergøre det tidligere omtalte amerikanske patent (se ”Cultivation of Morchella” i litteraturlisten) og forhåbentlig kunne høste de første morkler. Dette viste sig imidlertid at være umuligt. På trods af utallige forsøg gennem en årrække, hvor alle tænkelige parametre blev kombineret på forskellig vis inden for rammerne af patentet, ville morklerne bare ikke vise sig. Derfor blev vi efterhånden mere og mere frustrerede over situationen og begyndte at inddrage diverse fysiske, kemiske og biologiske parametre i forsøgene, som ikke var omfattet af patentet. Men lige lidt hjalp det!

Derfor kom det som noget af en lettelse for os, da vi pludselig erfarede, at andre forskere på verdensplan også havde problemer med at eftergøre US-patentet. Faktisk forholder det sig tilsyneladende nemlig sådan, at patentets forskrifter kun giver anledning til frugtlegemedannelse i forbindelse med ganske få genetiske varianter.

8. Gennemførelse af 4 delprojekter som inspiration til morkel-projektet

Det gik efterhånden op for os, at vi blev nødt til at hente inspiration fra andre kilder end det amerikanske patent for at finde vigtige ledetråde til, hvordan den kontrollerede, indendørs dyrkning af kegle-morkler eventuelt ville kunne realiseres. Derfor gennemførte vi i de efterfølgende år 4 delprojekter, som er nærmere beskrevet i appendiks 1-4.

9. Fremkomst af de første kegle-morkler indendørs og herefter effektiv optimering af dyrkningsprocessen

Fremkomst af de første kegle-morkler indendørs
Umiddelbart efter at de første kegle-morkler var fremkommet udendørs i foråret 2004 jævnfør beskrivelsen i appendiks 4, planlagde vi et forsøg under indendørs forhold, der på så mange måder som muligt skulle efterligne det succesfulde, udendørs forsøg. Til vores meget store glæde gik alt som vi havde håbet på. Således fremkom der allerede i efteråret 2005 de fineste kegle-morkler i dyrkningskasserne med et gennemsnitligt udbytte på 349 g pr. kvadratmeter.

En af de første kegle morkler - The Danish Morel Project

En af de første kegle-morkler af variant 147 fremkommet indendørs i efteråret 2005.

Nu var vi omsider kommet i besiddelse af en værdifuld blindprøve, som gjorde det muligt for os at påbegynde en effektiv optimering af alle de indgående parametre i den indendørs dyrkningsproces. Håbet om at kunne udvikle en fuldt ud kontrolleret metode til indendørs dyrkning af kegle-morkler året rundt, var nu pludselig noget mere realistisk. Nedenfor omtales de vigtigste elementer i optimeringsprocessen.

Afprøvning af forskellige relevante dyrkningsmetoder og opstillinger
Efter det indendørs gennembrud i 2005 afprøvede vi gennem en årrække flere potentielt mulige dyrkningsmetoder og opstillinger, indtil vi endelig i slutningen af 2015 kunne udvælge den mest interessante metode, som vi siden da har forbedret yderligere. Gennem hele udviklingsarbejdet har vi langt overvejende anvendt særlige Rako-kasser på hver 0,11 kvadratmeter som dyrkningsenhed. I forsøget på at udvikle en større og mere rationel enhed konstruerede og fremstillede vi i starten af 2018 et såkaldt ”palledyrknings-system”, med et overfladeareal på 0,87 kvadratmeter, som i princippet svarer til, hvordan et kommercielt dyrkningsanlæg bør opbygges. Systemet er mobilt, idet det meget nemt kan flyttes rundt med en palleløfter. Palledyrknings-systemet bygger på et helt særligt og afgørende dyrkningsprincip, som ikke fremgår af denne hjemmeside.

Teknisk tegning af det færdigudviklede, mobile palledyrknings-system hvis nærmere opbygning vi desværre ikke kan afsløre.

Udvikling af en kunstig morkel-jord
Allerede i 2005 var vi overbeviste om, at det var bydende nødvendigt at udvikle en veldefineret, kunstig morkel-jord for at kunne imødegå vores ønske om at udvikle en stabil og effektiv, indendørs dyrkningsmetode. Hvis man i stedet anvender en mere eller mindre tilfældig, naturlig jord, vil risikoen for at uønskede bakterier, svampe og skadedyr pludselig indfinder sig, med et reduceret udbytte af morkler til følge, være alt for stor. Endvidere vil den naturlige jords vekslende indhold af mineraler m.m. fra gang til gang give anledning til problemer af forskellig art.

Som en konsekvens af ovenstående gik vi derfor i gang med at udvikle en kunstig morkel-jord. Her valgte vi at anvende vores kunstige trøffel-jord, omtalt i appendiks 1, som udgangspunkt for forsøgene pga. morklernes og trøflernes nære slægtskab. Som et resultat af dette langvarige udviklingsarbejde står vi i dag med en perfekt og veldefineret, kunstig morkel-jord, som er sammensat af 5 forskellige, naturlige produkter i et helt præcist indbyrdes forhold og med et nøje afstemt mineralindhold. Under arbejdet har vi hele tiden haft for øje at inddrage bestanddele med en så høj produktsikkerhed som mulig.

Udvikling af 2 kommercielt egnede næringssubstrater
Ligeledes i 2005 var vi enige om, at den hidtil anvendte næringskilde baseret på nåletræsbark, som gav ophav til den første fremkomst af morkler både uden- og indendørs, nu måtte erstattes med en mere stabil og effektiv næringskilde. Derfor indledte vi en utallig række af forsøg under både sterile og usterile forhold, hvor alverdens mere eller mindre berigede, organiske næringskilder blev afprøvet og vurderet på baggrund af en efterfølgende frugtlegemedannelse. Under dette udviklingsarbejde erfarede vi bl.a. det afgørende, at et tilfredsstillende udbytte af morkler kun vil kunne opnås, såfremt hele den givne dyrkningsenhed er i økologisk balance. Ikke mindst er det vigtigt, at hhv. mineralindholdet og forholdet mellem kulstof og kvælstof i både morkel-jorden og næringskilden er nøje afstemt.

Som et resultat af ovennævnte arbejde står vi i dag med opskriften på 2 meget forskellige organiske næringskilder, den ene baseret på en steril og den anden på en usteril gennemvoksning med morkel-mycelium. Begge næringskilder giver ophav til en imponerende frugtlegemedannelse, som vil kunne anvendes i kommerciel skala. Næringskilderne er endvidere kendetegnede ved at være både billige, stabile og lette at anskaffe.

Er det fordelagtigt at lade planter indgå i dyrkningsprocessen?
Som det fremgår af denne hjemmesides foto- og videomateriale indgår græs i den samlede dyrkningsproces af kegle-morklerne. Hvilke fordele dette medfører, kan vi desværre ikke komme nærmere ind på her.

Udvikling af et optimalt klimaprogram
Gennem en årrække har vi ved brug af de forskellige klimakamre udviklet et optimalt klimaprogram for hele dyrkningsprocessen. Vi har således både arbejdet med morklens krav til temperaturen, dagslængden, lysintensiteten og lysets spektralsammensætning. Herunder har vi bl.a. med succes erstattet glødelamper med det meget energibesparende LED-lys. Endelig har vi lavet forsøg med luftfugtigheden og endvidere udsat morkel-myceliet for ”kunstigt regnvejr” af forskellig varighed. Klimaprogrammet medfører bl.a. følgende:

Optimale konkurrenceforhold for morkel-myceliet.
Det er muligt temmelig præcist at forudsige, hvornår en given morkel-variant fremkommer på dyrkningsbedene og senere høstes.
Morklernes middelstørrelse kan i et vist omfang reguleres.
Et maksimalt udbytte af morkler.

10. Opnåede frugtlegeme-resultater i klimakamrene gennem hele optimeringsperioden fra 2005 til 2021

Siden de første kegle-morkler fremkom indendørs i 2005 og frem til og med 2021, er det lykkedes for os at frembringe frugtlegemer fra 73 af 80 helt karakteristiske genetiske varianter af Kegle-Morkel (Morchella sp.), som vi selv har fundet og rendyrket fra den danske natur fra og med foråret 2003. Dette svarer til en succesrate på ca. 90 %, som tilsyneladende langt overgår det resultat, som andre forskere har opnået i forbindelse med afprøvning af det tidligere omtalte US-patent (se ”Cultivation of Morchella” i litteraturlisten).

Her ses et lille udsnit af de frugtlegemer som det er lykkedes for os at frembringe i klimakamrene. Øverst ses variant 192 til venstre og en blanding af frugtlegemer fra varianterne 195 og 198 til højre. Nederst ses variant 240 til venstre og 243 til højre. Samlet set er det lykkedes for os at frembringe frugtlegemer fra 73 genetiske varianter under disse meget kontrollerede forhold.

Vores indendørs forsøg har endvidere afsløret det interessante, at der er relativ stor forskel på bl.a. ovennævnte genetiske varianters udseende, størrelse, udviklingshastighed og produktivitet, når disse dyrkes under kontrollerede forhold, indendørs. At lede efter nye varianter i naturen om foråret kan således sidestilles med at lede efter guld, idet guldet i denne sammenhæng svarer til at finde en variant som i dyrket form både er flot, vejer mindst 25 g i gennemsnit (mod normalt ca. 7 g), udvikler sig maksimalt hurtigt og medfører et udbytte på mindst 3,0 kg kegle-morkler pr. kvadratmeter.

Overordnet set kan vi i dag konstatere, at varianterne 195 og 234 er vores mest produktive. Det er således lykkedes for os at opnå et udbytte af variant 195 på 4,2 kg morkler pr. kvadratmeter inden for en samlet dyrkningsperiode på 22 uger, svarende til et årligt udbytte på 10,0 kg pr. kvadratmeter. Hvad angår variant 234 har vi opnået et udbytte på 4,1 kg morkler pr. kvadratmeter inden for en dyrkningsperiode på 20 uger, svarende til et årligt udbytte på 10,7 kg pr. kvadratmeter. Da frugtlegemerne fra 234 desværre kun vejede 8,4 g i gennemsnit, stod de så tæt op af hinanden inden for en stor del af dyrkningsarealet, at de blev mere eller mindre deforme og var meget svære at plukke.

Afslutningsvis kan vi slå fast, at vi siden fremkomsten af de første kegle-morkler indendørs i 2005 i alt har høstet 152,5 kg morkler i klimakamrene på KVL og KU. Det er endvidere et faktum, at udbyttet af kegle-morkler i kg pr. dyrkningsrunde overordnet set har været stigende fra og med 2013, med det største udbytte på 26,7 kg i den seneste runde i 2021.

11. En kontrolleret metode til indendørs dyrkning af kegle-morkler året rundt er nu endelig færdigudviklet

I dag kan vi med stor glæde konstatere, at vi omsider, efter gennemførelsen af det tidligere omtalte optimeringsprogram, står med en færdigudviklet metode til kontrolleret dyrkning af kegle-morkler indendørs, året rundt. Dvs. at metoden indeholder en kombination af alle de optimale forhold, vi har afdækket, såsom den bedste dyrkningsenhed, genetiske variant og morkel-jord samt det optimale næringssubstrat og klimaprogram. Vi kan derfor konkludere, at metoden nu er så gennemarbejdet, at en egentlig kommerciel produktion vil kunne påbegyndes efter en passende automatisering af dyrkningsprocessen.

Som den endelige dyrkningsenhed anvender vi det tidligere omtalte palledyrknings-system, som i princippet svarer til, hvordan et kommercielt dyrkningsanlæg bør opbygges. Dyrkningssystemet på 0,87 kvadratmeter er under frugtlegemedannelsen gennemvokset på kryds og tværs med morkel-mycelium fra den samme genetiske variant, hvorfor dyrkningsenheden kan betragtes som én stor organisme. I alt har vi fremstillet 10 af disse enheder, hvilket der lige akkurat er plads til i det største af KU ́s klimakamre.

Variant 195 har samlet set vist sig at være vores mest værdifulde med nedenstående centrale dyrkningsegenskaber:

Frugtlegemerne udvikler sig hurtigt og kan dermed høstes relativt tidligt.
Frugtlegemerne er meget flotte og bliver usædvanligt store med en middelvægt på ca. 25 g, fordeler sig relativt jævnt på dyrkningsarealet og er derfor meget lette at høste.
Varianten er meget produktiv, svarende til et årligt udbytte på ca. 10 kg pr. kvadratmeter.

For at skåne miljøet mest muligt, anvender vi på intet tidspunkt sprøjtemidler i dyrkningsprocessen til dræbning af f.eks. flueæg og fluelarver i morkel-jorden. I stedet anvender vi nematoder og rovmider, som aktivt opsøger og æder både æg og larver. Endvidere har vi erfaret, at glødelamper i dyrkningsprocessen kan erstattes med passende LED-lys, som er meget energibesparende.

Da vi under hele optimeringsarbejdet har tilstræbt at udvikle en dyrkningsmetode, som er i økologisk balance og sikrer optimale konkurrenceforhold for morkel-myceliet, kan man færdes frit i dyrkningsrummet uden anvendelse af beskyttelsesdragt eller lignende udstyr.

3 fotos af små kegle-morkler på ca. 2-10 mm højde, fremkommet på et af vores dyrkningsbede.

I timelapse-videoen ses en gradvis udvikling af frugtlegemer af variant 195 gennem en periode på 11 dage i juni 2021.

Variant 195 har samlet set vist sig at være vores bedste variant, idet den bl.a. er meget produktiv og udvikler store frugtlegemer, som fordeler sig fint på substratoverfladen.

Variant 234 er vores næstbedste variant. Det er således lykkedes for os at opnå et årligt udbytte af denne variant der omregnet svarer til 10,7 kg morkler pr. kvadratmeter.

Høstning af frugtlegemer af variant 195 fra det færdigudviklede palledyrknings-system den 30. juni 2021. Det samlede udbytte blev på ca. 3,7 kg kegle-morkler fra dyrkningsenheden, svarende til ca. 4,2 kg pr. kvadratmeter.

12. Hvordan er kvaliteten af de dyrkede og tilberedte morkler?

Vores indendørs dyrkede kegle-morkler er generelt set af meget høj kvalitet og, næsten uanset hvilken variant vi arbejder med, virkelig flotte. Dette skyldes bl.a., at vi høster dem på et kulinarisk set optimalt tidspunkt. Svampene er endvidere altid helt rene, uden snavs, grus og smådyr og uden skader fra f.eks. sneglebid. Både de friske og tørrede morkler kan derfor tilberedes uden en forudgående børstning og skylning. Disse positive egenskaber har medført, at vi er blevet tilbudt op mod 1500 kr. pr. kg friske morkler.

2 eksempler på morkler af topkvalitet som er helt eller delvist klar til høstning.

Hvis man ønsker at tørre morklerne, kan dette foretages i et stort tørreskab, som vi for få år siden konstruerede og fremstillede. I skabet er det muligt at tørre ca. 16 kg friske morkel-hætter ad gangen i løbet af ca. 2 døgn ved en optimal temperatur og luftfugtighed. At stokkene afskæres inden tørringen, skyldes det generelle faktum, at morkel-stokke bliver relativt seje efter opblødning i vand, lige inden tilberedningen.

Kegle-morkler dyrkede indendørs klar til tørring i tørreskab

Efter fyldning af tørreskabet med de netop høstede og tilskårne kegle-morkler påsættes låget. Derefter anbringes skabet i et tørt, tilpas varmt rum, hvorefter de 4 ventilatorer tændes.

Tørrede dyrkede kegle-morkler i glasbeholdere

Et lille udsnit af de mange dyrkede kegle-morkler vi har tørret gennem de seneste år.

Gennem årene har flere kendte kokke i Danmark prøvesmagt vores friske og tørrede kegle-morkler og været begejstrede over både kvaliteten og smagen. Nedenfor følger essensen af mesterkok Kenneth Toft-Hansens vurdering af vores tørrede kegle-morkler i forbindelse med hans deltagelse i ”Bocuse d`or” i Lyon i 2015 (det uofficielle VM for kokke), hvor vores morkler indgik i hovedretten. Kenneth opnåede en 6. plads ved mesterskabet, mens han blev kåret som verdens bedste kok i 2019.

Morklernes udseende, konsistens og duft var både før og efter smørstuvningen af enestående kvalitet. Efter tilberedningen var smagen endvidere helt i top.
Udblødningsvandet var fantastisk til fremstilling af saucer m.m. pga. den kraftige smag og manglen på urenheder. Dette står i skarp kontrast til det faktum, at udblødningsvandet i forbindelse med tilberedning af vilde, tørrede morkler normalt kasseres.
Efter tilberedningen smagte retten som om, at den var fremstillet ud fra friske morkler. Dette skyldes, at ingen bitterstoffer eller lignende fandtes i morklerne, givetvis som følge af den optimale tørringsproces, som disse var blevet udsat for. Dette adskiller sig fra det faktum, at langt de fleste tørrede morkler på verdensmarkedet indeholder større eller mindre mængder af generende bitterstoffer m.m.

13. Morkel-projektets fremtid

I de kommende år er det tanken at fortsætte vores forskningsaktiviteter på KU i forsøget på at forbedre vores ellers færdigudviklede, indendørs dyrkningsmetode yderligere.

Et andet yderst vigtigt og spændende arbejdsfelt er at fortsætte vores søgen efter nye, særligt værdifulde morkel-varianter i naturen om foråret, som vil kunne erstatte vores hidtil bedste genetiske varianter.

Den altdominerende og yderst spændende udfordring vi imidlertid står overfor i den kommende tid er at finde ud af, hvordan vi på den bedst mulige måde kommercialiserer den færdigudviklede, indendørs dyrkningsmetode.

14. Andre forskningsprojekter ude i verden

Gennem mere end 100 år har forskere over det meste af verden arbejdet intensivt på at udvikle metoder til både inden- og udendørs dyrkning af de højt skattede morkler.

Det efter vores mening absolut mest interessante arbejde på dette felt har været udgivelsen af det tidligere omtalte amerikanske patent (se ”Cultivation of Morchella” i litteraturlisten), som beskrev en kontrolleret metode til indendørs dyrkning af morkler. På baggrund af denne metode blev morkler, så vidt vi er orienteret, faktisk produceret kommercielt gennem en længere periode, men ophørte sidenhen pga. alvorlige problemer.

Baseret på “A comprehensive review on Morchella importuna: Cultivation aspects, phytochemistry and other significant applications” (se litteraturlisten) samt andre kilder tillader vi os derfor at konkludere, at der i 2021 på verdensplan ikke findes en kontrolleret metode til kommerciel dyrkning af morkler indendørs, året rundt.

Særligt i de senere år er der derimod primært i Kina etableret en betydelig udendørs produktion af kegle-morkler med høst udelukkende om foråret. Meget store områder er taget i anvendelse, men pga. store problemer med bl.a. jordbundsforholdene, skadedyr og klimaet, er udbyttet af morkler svingende og ofte meget lavt. Nogle steder anvendes imidlertid en vis form for klimastyring, der resulterer i højere og mere stabile udbytter.

15. Litteraturliste

Kirk, J., Kirk, K. & Bech, K. 1987: Dyrkningsforsøg med morkler. – Ugeskrift for Jordbrug 45: 1387-1390.

Kirk, J., Kirk, K. & Bech, K. 1992: Dyrkningsforsøg med morkler. – Svampe 25: 5-10.

Læssøe, T. & Petersen, J. H. 2019: Nordeuropas svampe.

Ower, R. D., Mills, G. L. & Malachowski, J. A. 1986: Cultivation of Morchella. US Patent no. 4594809.

Ower, R. D., Mills, G. L. & Malachowski, J. A. 1988: Cultivation of Morchella. US Patent no. 4757640.

Ower, R. D., Mills, G. L. & Malachowski, J. A. 1989: Cultivation of Morchella. US Patent no. 4866878.

Petersen, J. H. 1998: Svamperiget.

Sambyal, K. & Singh, R. V. 2021: A comprehensive review on Morchella importuna: Cultivation aspects, phytochemistry and other significant applications. Folia Microbiologica 66: 147-157. https://doi.org/10.1007/s12223-020-00849-7

Appendiks 1: Udvikling af mykorrhiza mellem Sommer-Trøffel (Tuber aestivum) og Hassel i en kunstig, veldefineret jord

Beskrivelse af forsøgene
Sommer-Trøffel (Tuber aestivum) er en værdifuld og sjælden spisesvamp i Danmark, som er nært beslægtet med morkler. Frugtlegemerne udvikles på baggrund af ophobet næring i den mykorrhiza, som typisk udvikles i samarbejde med eg og hassel. Da jordens sammensætning i høj grad er afgørende for, hvor godt mykorrhizaen udvikles, gik vi, på baggrund af et meget stort antal jordanalyser, i gang med at undersøge, om det var muligt for os at udvikle en sådan effektiv, kunstig og veldefineret trøffel-jord. Baseret på sommer-trøfler fra Italien og Sverige, samt eget fund af en trøffel på 130 g fra Danmark, lykkedes dette for os, idet fin og tæt mykorrhiza efterfølgende blev udviklet i såvel diverse potter som i et udendørs forsøgsareal på 36 kvadratmeter.

Sommer_trøffel - The Danish Morel Project

Den omtalte Sommer-Trøffel på 130 g fundet i Danmark.

Mikroskop-foto af mykorrhiza mellem Sommer-Trøffel og Hassel udviklet i en af vores forsøgskolber under sterile forhold.

Bedet på 36 kvadratmeter blev opbygget i 2001 med det formål at forsøge at udvikle store mængder trøffel-mykorrhiza på 4 hasselplanter i vores udviklede, kunstige trøffel-jord – og måske efterfølgende de meget eftertragtede trøffel-frugtlegemer. Som resultat af den gradvise udvikling af mykorrhizaen i bedet observerede vi nedenstående meget positive gennem de efterfølgende år:

Haslernes bladfarve ændrede sig gradvist fra gullige (klorotiske) til fint grønne i løbet af de første vækstsæsoner til trods for et meget højt indhold af kalk i jorden.

De første år fremkom store mængder ukrudt på forsøgsarealet i form af primært mælkebøtter. De efterfølgende år forsvandt ukrudtet imidlertid gradvist, tilsyneladende som følge af trøffel-myceliets udskilning af plantehæmmende stoffer i jorden. Fænomenet er kendt fra naturen som ”burnt out”, som typisk ses i forbindelse med udviklingen af store mængder trøffel-mykorrhiza i jorden og ofte tillige de eftertragtede trøfler.

I løbet af 2007 udviklede mykorrhizaen sig særligt positivt inden for forsøgsarealet, hvilket styrkede vores store håb om, at de første, modne sommer-trøfler ville kunne opgraves fra arealet i formentlig november 2007.

Det kom derfor som et chok for os, da vi pludselig fik meddelelse om, at forsøgsarealet desværre måtte nedlægges i sommeren 2007 for at give plads til opførelsen af et større bygningskompleks på KU ́s arealer.

Inspiration til morkel-projektet
Heldigvis viste det sig efterfølgende, hvilket jo også havde været vores håb, at det omfattende arbejde med sommer-trøflerne kastede noget vigtig viden af sig. Det har nemlig vist sig, at den færdigudviklede, kunstige trøffel-jord, efter mindre justeringer, i høj grad også er meget velegnet til kontrolleret dyrkning af kegle-morkler.

Appendiks 2: Kontrolleret, indendørs dyrkning af Storknoldet Knoldskive (Sclerotinia sclerotiorum) ud fra sklerotier

Beskrivelse af forsøgene
Ifølge ”Nordeuropas svampe” (se litteraturlisten) optræder Storknoldet Knoldskive (Sclerotinia sclerotiorum) som en parasit på rødder, stængler, blomster, frugter og frø af forskellige urter. Da arten er nært beslægtet med morkler, og blandt andet også udvikler frugtlegemer på baggrund af ophobet næring i sklerotier om foråret, besluttede vi på et relativt tidligt tidspunkt at undersøge denne art nærmere. Derfor gik vi i gang med at afdække, hvordan vi på den mest effektive måde kunne fremstille store mængder af 2-5 mm store, sortgrå sklerotier og derefter omdanne dem til frugtlegemer. Efter gennemførelsen af mange forsøg lykkedes det heldigvis i 1998 at få begge processer til at virke meget tilfredsstillende. Projektet endte således med, at vi ud fra blot et enkelt sklerotium var i stand til at udvikle mellem 2 og hele 19 sporeproducerende frugtlegemer.

Sklerotier_Storknoldet Knoldskive - The Danish Morel Project

En af vores forsøgsbakker indeholdende 5 x 8 rækker med sortgrå sklerotier fra Storknoldet Knoldskive. Bemærk, at alle sklerotier har udviklet fine, brunlige frugtlegemer.

Nærbillede af sklerotier Storknoldet Knoldskive - The Danish Morel Project

Nærbillede af sklerotier af Storknoldet Knoldskive, som alle har udviklet ca. 6 perfekte frugtlegemer.

Inspiration til morkel-projektet
Flere af de opnåede resultater med Storknoldet Knoldskive har vi i høj grad kunnet drage nytte af i vores endelige metode til dyrkning af kegle-morkler, især hvad angår det vanskelige felt, der går ud på at aktivere sklerotierne til at udvikle frugtlegemer.

Appendiks 3: Afdækning af de optimale forhold for udvikling af morklens konidiestadium

Beskrivelse af forsøgene
Under ganske bestemte forhold udvikler kegle-morklens mycelium et ukønnet stadium i form af konidier, der viser sig som en hvidlig belægning på typisk jordoverflader eller en given næringskilde. Da en dybdegående viden om konidie-dannelsen måske kunne give nogle vigtige ledetråde til forståelsen af, hvad der trigger morkel-myceliet til at danne frugtlegemer, gennemførte vi for mange år siden en lang række forsøg centreret omkring dette emne. Forsøgene afslørede bl.a., hvordan konidie-dannelsen er styret af de givne jordbundsforhold, næringskilden, mikroklimaet og ikke mindst af hvilken genetisk variant, der er podet med.

Kegle-morklens konidie stadium - The Danish Morel Project

Kegle-morklens konidie-stadium ses som en hvidlig belægning på jordoverfladen i vores dyrkningskasser.

Inspiration til morkel-projektet
Nu, flere år efter gennemførelsen af forsøgene, kan vi se, at mange af de forhold som er optimale for konidie-dannelsen, i høj grad også spiller positivt ind på frugtlegeme-dannelsen.

Appendiks 4: Udendørs dyrkning af kegle-morkler

Efter en længere arbejdsløshedsperiode og uden udsigt til at kunne skaffe flere penge til vores forskning, stod vi i 2003 pludselig i den meget kedelige situation, at vi ikke kunne blive på KVL. Vi havde dog ét spinkelt håb tilbage om at kunne frembringe de første kegle-morkler: I efteråret 2003 anlagde vi 3 udendørs morkel-bede under private forhold baseret på en meget grundig analyse af en lokalitet med kegle-morkler i foråret 2003, hvor nåletræsbark var blevet udlagt i 2002.

Den 10. april 2004 står stadig som en fantastisk dag for os. Netop denne dag opdagede vi nemlig et stort antal små, fine kegle-morkler i de 3 bede, svarende til de genetiske varianter 146 og 147, som vi selv havde fundet og rendyrket fra ovennævnte lokalitet. Det efterfølgende udbytte af variant 146 blev på 538 g morkler pr. kvadratmeter, mens det maksimale udbytte af variant 147 nåede op på hele 1108 g pr. kvadratmeter.

Aller første kegle-morkler - The Danish Morel Project

De allerførste kegle-morkler af variant 147 høstet udendørs i foråret 2004.

Dette afgørende gennembrud resulterede i, at vi fra og med efteråret 2004 igen kunne skaffe penge og fortsætte vores arbejde på KVL og senere KU, dog nu koncentreret om en mere og mere effektiv dyrkning af vores egne morkel-varianter både udendørs og senere også indendørs.

I de efterfølgende ca. 5 år fortsatte vi med at optimere på dyrkningen udendørs i diverse småbede. Sideløbende med dette forsøgte vi imidlertid allerede i 2005-2006 forgæves at dyrke store mængder kegle-morkler udendørs på Petersgaard Gods på Sydsjælland, hvilket blev omtalt i flere danske aviser. Årsagen til det negative resultat var, at podningsmaterialet ikke var optimalt, den anvendte rødgranbark var af for ringe kvalitet, og vi havde ikke taget nok højde for det hårde, ustabile, udendørs miljø.